Skønt hus med hjemlige rammer og grønne områder omkring

Fjordglimt tager imod børn/unge fra 6 år og op til 18 år, og børn og unge med mental retardering. Det vil sige, en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, med påvirkning af kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder.

Målgruppen er afgrænset ved at være børn og unge med lettere mental retardering /udviklingshæmning defineret ved en IQ 50-70. Målgruppen er karakteriseret ved at være kognitivt udfordret som følge af skade , omsorgssvigt, manglende stimulering eller en kombination der kan føre til udviklingshæmning.

Målgruppen omfatter ikke børn med udviklingshæmning som følge af kromosondefekt f.eks. Downs.

På Fjordglimt arbejder vi med visuel og dagsstruktur i form af piktogrammer fra Board-maker system, til det enkelte barn. Piktogrammerne kan være med til at skabe et stærkt visuelt overblik over dagen, hvilket vil fremme barnet/den unges forståelse for hvad der skal ske. I sidste ende vil det give mere ro, og mindre stress.

Vi benytter i særlige tilfælde vejledning fra ekstern børne ergoterapeut, ved behov for udredning af stimuli og indsatser til dette.

Vi benytter procesbasseret dokumentation. Vores tilgang på Fjordglimt er med fagligt fundament og dagsstrukturen er med inddragelse af, at børn med mentalretardering er udfordret i de eksekutive funktioner. Vanskeligheder med de eksekutive funktioner kan medføre, at man har svært ved at danne sig forestillinger, planlægning, overblik, organisering, strukturering, igangsætte en handling, tage initiativ, at forstå rækkefølger, at være systematisk og at overføre erfaringer fra en situation til en anden. Derfor er der på Fjordglimt tydelig struktur og forudsigelighed.

Solhøj og Tagskægget er døgnafdelinger for børn og unge, hvor aldersspændet oftest er 10-18 år.

På Solhøj er der plads til 4-6 elever. 

Eleverne placeres på afdelingerne med baggrund i det enkelte barns match i den enkelte børnegruppen, hvor den vigtigste faktor er relationer til børn og voksne.

Solhøj og Tagskægget er døgnafdelinger for børn og unge, hvor aldersspændet oftest er 10-18 år.

På Tagskægget er der plads til 6-8 elever. Efterværn i nr. 13 har plads til to elever.

Eleverne placeres på afdelingerne med baggrund i det enkelte barns match i den enkelte børnegruppen, hvor den vigtigste faktor er relationer til børn og voksne.

Elmely tilbyder støtteophold til børn og unge i alderen 6-18 år, som i hverdagen bor hjemme hos forældrene eller i plejefamilie.
Støtteopholdet er tilpasset det enkelte barn og kan foregå både i hverdag og weekend, alt efter hvad barnet, den unge eller familien har behov for.

Når barnet eller den unge starter i støttetophold hos os, udarbejdes der i samarbejde med barnet, forældre og kommune individuel plan for, hvornår det enkelte barn kommer i støtteophold.

Den pædagogiske indsats der tilbydes i aflastningen er individuelt tilpasset. Vi tilbyder trygge og forudsigelige rammer for barnet og den unge, og støtten tilpasses i forhold til de vanskeligheder, det enkelte barn har. Vi arbejder med medinddragelse af børnene og der vil i samarbejde med barnet blive lavet en tryghedsplan i forhold til de udfordringer barnet måtte have i forhold til f.eks. aktiviteter. Hvordan kan vi bedst støtte barnet når der opstår konflikter. Dette dokumenteres som tryghedsplan i Nexus
Indsatsen tager udgangspunkt i mentalisering og at Elmely er en tryg base og et rart sted at være, og med omsorg og støtte fra en kompetent personalegruppe. Vi tilbyder at barnet eller den unge får et pusterum fra hverdagsliv. Vi tilrettelægger hverdage med omsorg, genkendelighed, struktur og oplevelser.

Støtteopholds forløb kan aftales på både hverdage og i weekender, og giver barnet/den unge en tryg mulighed for socialt samvær med andre børn/unge. I Støtteophold er en naturlig del medinddragelsen af børnene løbende. Der er en fast hverdag med struktur, forudsigelighed, fast personale og forskellige former for aktiviteter sammen med de øvrige børn og unge på Struer Skolehjem i det omfang, det enkelte barn kan rumme.

Omgivelser

Struer Skolehjem ligger et stenkast fra Limfjorden i naturskønne omgivelser. Grunden støder helt ned til fjorden, med omkringliggende stier, huler, bålplads og andre udelivs aktiviteter. 

Skolehjemmet ligger på en stor grund med plads til forskellige aktiviteter. Vi har bl.a. egen cross-bane, fodboldbane og multibane. Vi har også træ- og metalværksted, gymnastiksal og egen klub med poolbord og bordtennis. Beliggenheden ved fjorden indbyder til mange forskellige vandaktiviteter alt efter årstiden. Der er således mulighed for at fiske, bade, skøjte ol.

Vi forsøger at integrere børnene i lokalmiljøets tilbud med fritidsaktiviteter, praktikker, ungdomsklub ol.

Har du spørgsmål, så kontakt