Mentalisering

Mentalisering har fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre især i forhold til adfærd. Mentale tilstande vil sige følelser, behov, grunde og tanker, som alt sammen påvirker vores adfærd.

Det handler om at se bag om barnets adfærd for at forstå de konkrete handlinger.

Mentalisering som metode igangsættes på individplan og ud fra den enkeltes ressourcer og udfordringer.

De tre vigtigste grunde til, at mentalisering gør den store forskel i arbejdet med de udsatte børn, er (jf. Mentaliseringsguiden, Janne Østergaard Hagelquist, 2015: 19):

  1. Man lærer gennem mentalisering sine egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstå - at det er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol over sine egne handlinger, hvilket giver én selvbevidsthed og fornemmelse af identitet.

  2. Mentalisering er grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv, samtidig med at det er muligt at holde fast i, hvem man selv er i relationer. Dette er hjørnestenen i sunde forhold.

  3. Mentalisering er nøglen til selv- og følelsesregulering.

Traume

Begrebet traume kan betyde omsorgssvigt, vold, seksuelle overgreb, psykisk vold, vanrøgt, mangel på udviklingsfremmende samspil ol.

Traumerne er individuelle og specifikke og kan ikke generaliseres. Traumer kan trigges af mange forskellige ting – det kan eksempelvis være dufte, lyde, berøringer, krav eller brud på aftaler (forudsigelighed).

Trigger

Triggere er lige så individuelle som traumer og lige så uforudsigelige.

Triggere handler om følelser, som er kommet på de forkerte hylder i den mentale butik.

Eksempel: en mandlig pædagog stiller krav om en handling fra en pige, men hun kan ikke håndtere kravet og har en voldsom udadreagerende reaktion.

Det viser sig, at den mandlige pædagog bruger samme parfume som pigens overfaldsmand og hendes traume bliver trigget af duften.

STORM

For at barnet kan komme ud på den anden side af anbringelsen på Struer Skolehjem, så arbejder de fagprofessionelle med STORM-Byggeklodsmodellen (Mentaliseringsguiden, Janne Østergaard Hagelquist, 2015: 81):

  • Sikkerhed
  • Tænk traumer
  • Opbyg evner
  • Ressourcer
  • Mentalisering

Vi begynder altid i bunden af modellen – med sikkerhed gennem relation til en voksen professionel, hvor der er fokus på både tryghed og grænsesætning. Når der er dannet et fundament her, så bliver der mulighed for at gå til de næste trin: Tænk traumer – Opbyg evner.
Her handler det om at begynde afklaring af barnets traumer og påbegynde en italesættelse af følelsesudbrud – og en mulig regulering af følelser. Lære barnet at blive opmærksom på, hvad der sker, når der f.eks. trigges en reaktion.

Der arbejdes på opbygning af evner og ressourcer. Det sker gennem basal mentalisering, hvor der er fokus på opbygning af barnets identitet og selvværd – selvudvikling med fokus på fremtidsdrømme på både nært og fjernt plan.

Endelig når vi til mentalisering, hvor traumer begynder at blive integreret i selvforståelsen, og hvor relationernes betydning bliver tydelige for det enkelte barn.

Det er vigtigt at sige, at mentalisering ikke handler om traumeterapi. Det handler om at opbygge evnerne til at bearbejde følelser – og få nuancer i reaktioner på følelser.

Det handler om at tale om det svære, så det svære kan tæmmes og håndteres – ”If you can name it, you can tame it”.

Det handler derfor også om en forståelse af at være i følelsernes vold – at kunne sætte sig ind i den andens perspektiv og forsøge at forstå handlinger ud fra det – og så dernæst som professionel at arbejde ud fra det (jf. Mentaliseringsguiden, Janne Østergaard Hagelquist, 2015: 135):

  • Hvorfor gør han sådan lige nu?
  • Hvad er der brug for, at jeg lærer ham?
  • Hvordan skal jeg lære ham det?
  • Vil han ikke – eller kan han ikke?

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om mentalisering.

Har du spørgsmål, så kontakt