Højtider og traditioner

Revideres og dateres løbende februar og marts 2024 i forbindelse med Barnets lov.

Struer Skolehjem blev oprettet 1906. Med så mange år på bagen har vi mange traditioner, vi holder i hævd.
Højtider og traditioner er en del af en fortælling om, hvem vi er – en historie, der linker fortiden til nutiden og sætter retning for fremtiden.

Her er et ”Årshjul” med højtider og traditioner:

Fastelavn fejres med udklædning og ”slå katten af tønden.”

I foråret har vi tradition for at arrangere et løb, hvor børn og voksne løber, for at samle penge ind til nyanskaffelser, der kommer børnene til gode. Det er en festlig dag, hvor forældre, søskende, familie, ansatte, virksomheder og samarbejdspartnere er hjertelig velkomne, både til at løbe med eller bare hygge sig i det store telt sat op til lejligheden. Der serveres kage og kaffe i det historiske ”Bedstemorhus”. Samme dag, er der åbent hus på institutionen, hvor der tilbydes rundvisning.

Påsken betyder besøg af påskeharen, og så skal der ledes efter æg.

Forældredag døgnafdeling: Hvert år inviteres til forældredag, hvor der er fællesspisning, aktiviteter og mulighed for at hygge sig med børn og personale.

Grillaften børn og personale
Skolehjemmet inviterer personale med familie til grillaften sammen med børnene på institutionen. Der bliver grillet, bagt pandekager, spillet, kastet med flødeboller og hygget lige ned til vandet (hvis vejret tillader det).

En af de helt store dage er ”Gammel Elevfest”. Denne falder altid 2. lørdag i september. Til ”Gammel Elevfest” møder tidligere elever samt ansatte op til en snak om gamle dage, god mad og fælles hygge. Invitationen kan ses her på hjemmesiden, eller på Struer Skolehjems Facebook side.

Struer Skolehjems fødselsdag fejres d. 11.09. med kagemand, sang, tale og flag i skolen aula kl. 9.30.

Fredag i uge 41 afholdes skolernes trimdag. Vi deltager børn og voksne i løb eller cykling.

Midt november begynder juleforberedelserne. Vi har mulighed for at hente juletræer hos en tidligere elev, hvilket er noget af en begivenhed. Børn og voksne har juletræer med hjem, og Struer Skolehjem pyntes op med juletræer og lyskæder.

Julehygge: 
I december måned afholder vi to banko aftener, med gode præmier og snolder.

December byder også på vores årlige julemiddag med and og risalamande. Der spises til den store guldmedalje i håbet om at vinde mandelgaven. Vi slutter aftenen af med at danse om juletræet, og dele julegaver ud.


Har du spørgsmål, så kontakt