Elmely tilbyder støtteophold til børn og unge i alderen 6-18 år, som i hverdagen bor hjemme hos forældrene eller i plejefamilie.
Støtteopholdet er tilpasset det enkelte barn og kan foregå både i hverdag og weekend, alt efter hvad barnet, den unge eller familien har behov for.
Når barnet eller den unge starter i støttetophold hos os, udarbejdes der i samarbejde med barnet, forældre og kommune individuel plan for, hvornår det enkelte barn kommer i støtteophold.
Den pædagogiske indsats der tilbydes i aflastningen er individuelt tilpasset. Vi tilbyder trygge og forudsigelige rammer for barnet og den unge, og støtten tilpasses i forhold til de vanskeligheder, det enkelte barn har. Vi arbejder med medinddragelse af børnene og der vil i samarbejde med barnet blive lavet en tryghedsplan i forhold til de udfordringer barnet måtte have i forhold til f.eks. aktiviteter. Hvordan kan vi bedst støtte barnet når der opstår konflikter. Dette dokumenteres som tryghedsplan i Nexus
Indsatsen tager udgangspunkt i mentalisering og at Elmely er en tryg base og et rart sted at være, og med omsorg og støtte fra en kompetent personalegruppe. Vi tilbyder at barnet eller den unge får et pusterum fra hverdagsliv. Vi tilrettelægger hverdage med omsorg, genkendelighed, struktur og oplevelser.
Støtteopholds forløb kan aftales på både hverdage og i weekender, og giver barnet/den unge en tryg mulighed for socialt samvær med andre børn/unge. I Støtteophold er en naturlig del medinddragelsen af børnene løbende. Der er en fast hverdag med struktur, forudsigelighed, fast personale og forskellige former for aktiviteter sammen med de øvrige børn og unge på Struer Skolehjem i det omfang, det enkelte barn kan rumme.