Sommerhilsen fra Struer Skolehjems skole

Vi har haft en god sidste skoledag fredag d. 24.06. hvor vi fik sagt farvel til flere af vores ældste elever og til elever fra Struer Kommune, der skal på andre skoler i kommunen. 

Ud over vores fokus på den daglige undervisning har vi i dette skoleår også haft fokus på fællesskaber blandt eleverne og planlagt” ud af huset undervisning” på tværs af klasserne. Eksempelvis har der været ture til landbrug, fiskeindustrien, et bryggeri, Mønsted Kalkgruber, Spøttrup Borg m.m. 

Vi har også haft elever til afgangsprøver med et fint resultat, andre elever der har haft praktikordninger og øvet sig på ”at gå på arbejde”. I overbygningen har der desuden været et særligt fokus på sprogundervisningen. 

Desuden har vi været så heldige at have en særlig aftale med Struer kurbad om at benytte deres wellesfaciliteter, hvilket nogle af vores elever har haft stor fornøjelse af, så det fortsætter naturligvis i det kommende skoleår. 

Når vi vender tilbage efter ferien mandag d. 8. august har vi 20 elever på skolen fordelt på 3. – 10 klassetrin. Inden vi går på ferie, får I nærmere besked af jeres barns kontaktlærer eller pædagog om, hvilket hold jeres barn skal gå på i skoleåret 22/23, og hvilke andre lærere og pædagoger der er tilknyttet klassen. 

I ønskes alle en rigtig dejlig og solrig sommer med tak for samarbejdet, vi glæder os til et gensyn med eleverne mandag d. 8. august kl. 08.00 og ønsker det bedste for de elever, vi har sagt farvel til. 

De bedste sommerhilsner til alle 

Skolens personale og ledelse